Bøger / skønlitteratur / krimi

Dødens skygger : thriller


Beskrivelse


Kriminalroman. I en grotte finder man skelettet af en ti-årig pige. Kriminalassistent Tom Ward bliver sat på sagen, og han går i gang med at afdække de mange lag, som skal afsløre sandheden, en sandhed hvor ægyptiske guder spiller en ikke uvæsentlig rolle.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. sep. 2003

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 12. sep. 2003

Under en udflugt i nogle huler i Derbyshire i Nordengland finder nogle unge mennesker et skelet, som viser sig at være de jordiske rester af en 11-årig pige, som har været forsvundet i en 18-20 år. Scenen er sat for den engelske forfatters 2. roman på dansk efter Dødens dal, som udkom sidste år. Landsbyens indbyggere har altid været overbevist om, at der lå en seksualforbrydelse bag pigens forsvinden, men kriminalassistent Tom Ward, som bliver sat på sagen er ikke så sikker. Fundet af en Anubis-figur, menneske med sjakalhoved, leder frem til en gruppe på 8 nu voksne mennesker, som dengang de var børn legede nogle bizarre lege, hvor de spillede forskellige ægyptiske guder under ledelse af den karismatiske Jay Darke. Tom Ward er en kriminalassistent, som sætter retfærdighed over alt, og som ved stædigt politiarbejde finder den ene brik efter den anden, på trods af, at hans foresatte er overbeviste om at han tager fejl, og også selv om, det at han går sine egne veje nær koster ham livet. A. Templetons krimi henvender sig til de læsere, der kan lide en traditionel krimi med en forbrydelse, en flok mistænkte og så en overraskende drejning til sidst. Det hele er kombineret til en sammenhængende hele med en snert af ægyptisk mytologi og en flok overbevisende og fascinerende personer.