Den primære målgruppe for Dødsbudskab er nok især mænd, der er til engelske politikrimier med en sjat humor og den mandlige hovedpersons privatliv som en del af historien. En del lånere vil nok kende til forfatteren Mark Billingham i forvejen, men en dramatisk forside samt en dækkende bagsidetekst skal nok kunne lokke et par nye læsere til forfatterskabet.
Kriminalkommisær Tom Thorne får pludselig tilsendt billeder af myrdede mennesker til sin mobiltelefon. Det er helt sikkert, at morderen vil fortælle Tom noget, men hvad og hvorfor er det rockere, der bliver myrdet? Sådan kan handlingen i korte træk koges ned, men der er en del sidehandlinger i den spændende historie også. Derudover får vi også et indblik i Toms ikke altid helt nemme privatliv. Alle handlingstråde bliver mere eller mindre brugt i plotafviklingen, og der er således ikke rigtig nogle helt uafhængige handlingsforløb. Selvom læseren allerede i begyndelsen af bogen kender til morderens identitet, så formår forfatteren alligevel at hive nogle kaniner op af hatten, som overrasker læseren.
Dødsbudskab føjer sig fint til resten af Mark Billinghams bøger om Tom Thorne. Bogen nævner begivenheder fra Toms fortid, men kan læses uafhængigt af de tidligere bøger.
Læsere af tidligere Mark Billingham bøger vil føle sig godt hjemme med Dødsbudskab, mens nytilkomne læsere også vil være godt underholdt af denne engelske politikrimi.