En fodboldspiller findes død på AGF's hjemmebane i Aarhus, hvor han er blevet dræbt på makaber vis. Politiet er på bar bund, indtil de kommer på sporet af noget uventet grimt, og chefen for drabsafdelingen bliver personligt involveret. For læsere af danske krimier.
Sander er chef for drabsafdelingen ved Østjyllands Politi og har sine egne dæmoner at slås med, og nogle af kollegerne er begyndt at se skævt til ham. Da Tobias, som er professionel fodboldspiller i AGF og ved siden af er en succesfuld forretningsmand, findes dræbt på stadion, får Sander for alvor problemer. Ikke alene er sagen svær at få hul på, men Sanders egne problemer vokser sig endnu større. Drabet på Tobias viser sig at have forbindelse til noget farligt, og det er med livet som indsats, at Sander nærmer sig en opklaring. Det er fjerde bind i serien med aarhusianske Sander. Den første er Attack Aarhus fra 2020.
En krimi på det jævne, som trods et plot, der viser sig at være mere kompliceret end som så, og som udvikler sig voldsomt, ikke gør noget særligt indtryk på sin læser. Politiarbejdet bliver beskrevet i detaljer, men uden rigtig at fænge. Heller ikke den sammensatte Sander med den brogede fortid er en person, som man får speciel lyst til at videreføre bekendtskabet med. Bogen slutter på en måde, så man kan forvente en fortsættelse.
Andre krimier fra Aarhus er fx Jeg er den skyldigeDen PermanentePige under vand, Den Permanente og Pige under vandAndre krimier fra Aarhus er fx Jeg er den skyldige, og Pige under vandAndre krimier fra Aarhus er fx Jeg er den skyldige, Den Permanente og .