Kirkland er en af vor tids største ballerinaer, bedst kendt i USA, hvor hun startede sin karriere som solodanserinde hos Balanchine i en alder af 16. Hun er født 1952 - ... - har danset storepartier sammen med de største, bl.a. Baryshnikov - og burde altså nu være på sin karrieres højdepunkt. Hele den forhistorie oprulles i hendes bog, men den fortæller mest om, hvorfor det gik galt,aldeles galt. Kirkland tegner et selvportræt af en kompromisløs person, gudbenådet men uden selvtilfredshed. Hendes psyke er speciel, men nok alligevel typisk for en vis danser-race: en kombinationaf narcissisisme og selvhad. Hun sulter sig, får opereret siliconebarm ind, forelsker sig regelmæssigt i de forkerte, lærer cocainen at kende - og bliver narkoman. Går igennem et helvede afpinsler, fornedrelser, indlæggelser - inden hun træffer sin nuværende mand (bogens medforfatter) og kommer på højkant igen, og kan danse igen. Det er en gribende og afslørende historie, hvor mangeballetfolk (også danske)udstilles uden skånsel. Det drejer sig om ballet, der er megen fagsnak i bogen, men der er også det almene: dette sind, åndstypen disponeret for ano-rexia, narkomani,selvødelæggelse. Altså en fascinerende, medrivende, gribende rapport fra et begavet menneske, en ekstrem kunstnerpersonlighed, velskrevet med bud ved sit alligevel tidstypiske til en bredlæserskare.