I 3. del af den australske ungdomsserie (bd.1 I morgen da krigen brød ud 1998) koloniserer fjenden landet, efter at have interneret indbyggerne. Ellie og hendes venner, der hidtil har gjort stadig mere modstand, udvikler sig gradvist til en veritabel sabotagegruppe, og udfører større og farligere aktioner bl.a. en farlig sprængning af et stort krigsskib og haven omkring det. Aktionen lykkes, men efterlader de unge udmattede og jagede, og de pågribes og dømmes til døden. Et luftangreb fra New Zeeland redder dem dog. Ellie kan til slut gøre op, at de er blevet helte, men ikke længere ved, hvad de skal stille op med sig selv. Omkostningerne har måske været for store, de har dræbt for mange og ofret for meget. Serien er stadig uhyre velskrevet og spændende til sidste side. Undervejs gode reflektioner over, hvad der sker med følelser, venskab og drømme i krig, fangenskab og med en evig dødangst. Unge fra 14 år, der har læst de 2 første bind, vil gribe fortsættelsen.