Bøger / skønlitteratur / roman

Dødvande


Beskrivelse


Krimi fra Shetlandsøerne, hvor en hjemvendt journalist findes myrdet, mens han er i gang med at skrive på artikler om lokal, vedvarende energi vs. olie-og gasindustrien. Den sædvanlige efterforsker, Jimmy Perez, er delvist sygemeldt, så en yngre, kvindelig kollega overtager efterforskningen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. sep. 2013

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 17. sep. 2013

Lyst til udkantskrimier, skildringer af interessante miljøer og bøger i den gode, britiske tradition kombineret med eventuelle gode erfaringer med de første 4 af forfatteren vil gøre læsere af denne bog glade.

Efter et par års pause og et forlagsskifte følger her bind 5 i serien, der foregår på Shetlandsøerne, og det er et herligt gensyn med vicepolitikommissær Jimmy Perez, der stadig er i krise efter drabet på hans forlovede i bind 4. Derfor står kollegaen Willow Reeves for opklaringen af mordet på en journalist, som er vendt hjem til øerne for at skrive en historie om lokale magtstrukturer og om lokal, vedvarende energi vs olie- og gasindustrien. Plottet er godt ramt, og både person- og miljøskildringer er rigtigt gode, så læsningen er en både hyggelig og god oplevelse.

Oprindeligt var serien en kvartet, der foregik på årstiderne, men blev udvidet med denne nyeste bog. Serien bør læses i rækkefølge. Stilen er kendt fra flere engelske tv-krimier, bl.a. serien med 4 sæsoner om Vera, som Ann Cleeves er forfatter på, og bind 3 af serien om Shetlandsøerne er også filmatiseret i år. Ellers er bogen i stil med de gode bøger af Andrew Taylor (Lydmouth), Colin Dexter og Peter Robinson.

Hyggelig og veldrejet engelsk krimi fra et interessant udkantsmiljø, og bogen giver lyst til at besøge Shetlandsøerne Dertil kommer, at plottet er helt aktuelt og personerne interessante.