Bøger / skønlitteratur / roman

Dødvande


Beskrivelse


Det er en spændende historie om ind imellem ganske voldsomme kampe mellem etniske grupperinger i denne alternative sydstatsverden, som Sookie Stackhouse, servitrice og tankelæser, lever i. Men vi oplever hende også med sin lille fætter, der skal i børnehave.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. mar. 2012

af

af

Beth Høst

d. 20. mar. 2012

"Vampyr-historier" er nærmest blevet en selvstænding genre i de seneste år, og her er endnu et produkt i rækken til den store læsergruppe. Formidling er ikke påkrævet, seriens læsere følger udviklingen selv.

Dette er 11. bog i rækken af historier om servitrice og tankelæser Sookie Stackhouse. Sookie bor i en fiktiv sydstatsby, men hun lever samtidigt i en samfund, hvor vampyrer er en anerkendt befolkningsgruppe. I det samfund lever også hamskiftere, hekse, dæmoner, en hel del feer og "almindelige" mennesker. Igen befinder Sookie sig midt i voldsomme hændelser, men nye læsere kan ikke begynde her, der er mange henvisninger til forrige historiers begivenheder. I denne historie optræder mange interne politiske stridigheder i de forskellige etniske grupperinger og grupperne imellem for den sags skyld. Det er både ironisk og underholdende. Hvem kan ikke sympatisere med hamskifternes rettigheder? og at den lækre fyr, der var kat i en periode, understreger, at at han altså ikke fik killinger, er både morsomt og lidt rørende. De værste kampe foregår i vampyrverdenen, og der medgår ikke så få liter blod og er ikke for sarte sjæle. Sookies nuværende kæreste er vampyrsherif og ikke ubetinget indtagende. Men sexappeal mangler vist ikke.

Da bogen er del af en fast serie, er historien i stil helt lig de forrige. Og man kan stadigvæk omkring humor og omgivelser sagtens komme til at tænke på forfatteren Anne Rice.

Serien er en solid mærkevare, og forbrugerne får, hvad de forventer.