Film / fiktion til børn / animationsfilm

Doktor McStuffins - mobilklinikken


Beskrivelse


Doktor McStuffins er en pige med en mobil lægeklinik, en lægebil. Hun og hendes legetøjteam hjælper, når legetøj er kommet til skade, så rykker de ud.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. jan. 2015

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 9. jan. 2015

Fem afsnit af Disneys animerede serie for de 3-6-årige om pigen McStuffins, der er dukkedoktor. Hun hjælper med sin lægetaske, lægebil og sit team af legetøjsvenner andet legetøj i nød.

Der er to sæsoner af den animerede serie på denne dvd, som er lavet til "Disney Junior" tv- kanalen, som også er en del af en hel verden af merchandise, legetøj og dukker. Den lille pige McStuffins får en doktorbil af sin far, som også hjælper den lille doktor og hendes legetøjs team hen i parken, så hun kan hjælpe den lille mus, så den kan blive trukket op igen. Der er meget forskelligt legetøj, der har brug for den lille doktors hjælp, fx Filur i æsken og Påklædnings-Petra, som den lille doktor eftersøger og hjælper med en redningsaktion.

Animationen er ganske flot med en fin dybdeskarphed i billederne. Det er et politisk korrekt univers i klare farver, nærmest harmløst, men også let, trygt at "se" - og lidt langtrukkent. Det er nok især piger der vil føle sig tiltrukket eller kende filmene fra Disney-kanalen.

Målgruppen er den samme, som til Disney serien; Sofia den første - det flydende palads.