Bøger / faglitteratur / opskrifter

Dolcissimo : søde italienske fristelser


Beskrivelse


Lettilgængelige opskrifter på en række af Italiens mest berømte kager, desserter og andre søde sager.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juni 2004

af

af

Kent Skov

d. 10. juni 2004

Dolcissimo er en ny udgivelse i forlagets serie af mindre opskriftbøger oversat fra engelsk om det italienske køkken. Maxine Clarke stod også bag Bruschetta fra 2003, og de søde sager, der præsenteres her, er bestemt populære. Trenden er, at publikum efterspørger (og forlagene udgiver) netop specifikke og mere overskuelige bøger om delmenuer, som man kan sammensætte efter behag. Disse italienske fristelser byder på kendte klassikere som "Panna cotta" - en sød fast dessert baseret på flødeosttypen mascarpone, "Tiramisu" - der nu også er (aner)kendt herhjemme som populær isvariant - samt den ikke helt ukomplicerede festdessertkage "Cassata siciliana". Desuden er der afsnit om frugttærter og kendte småkage- og chokoladekagetyper, der allerede er udbredte herhjemme via bl.a. Jamie Olivers, Nigellas og Boserups kogebøger. De mest specielle delikatesser er i den mere tidskrævende miniature- og konfektafdeling - chokoladechampignoner og sicilianske miniature Canolli samt mørdejskagen med indbagt frugt "Schiacciata", der nærmest kræver en fridag, men til gengæld vil score solide dessertpoints på gæsteaftenen Indbydende layout med flotte fotos, men den alt for lille tryksats vil betyde unødig svær brug og forudsigelige fedtpletter!.



Informationer og udgaver