Samlingen af nyskrevne bønner henvender sig til søgende, spirituelt interesserede læsere, der har fulgt Grotrians forfatterskab.
I de fyrre nye bønner formulerer han personlige henvendelser til Gud, og i bønnerne giver han stemme til alment menneskelige følelser som angst, sorg og bekymring. Bønnerne rummer dog også håb og glæde. Bønnerne tager udgangspunkt i hans egen livssituation. Grotrian er digter med et stort lyrisk forfatterskab bag sig.
Opfølgning til Grotrians Citroner til Vorherre, 2008. I sit store forfatterskab har han til Roskilde Stift skrevet en klimasalme (2009), hvor tekst og node ligger på nettet. Samtidig udkommer en anden samling af bønner Himlen i mine fodsåler, 2011 redigeret af Jørgen Demant.
De korte, personlige bønner appellerer til moderne mennesker, der ikke forventer traditionelle religiøse ord i bønnen. Deler man bønner op i forskellige grupper, hører disse til gruppen individuelt brug.