Bevægende film om topadvokat Hank Palmer, der er foragtet af sin far, den gamle dommer i hjembyen Carlinville, Indiana. Da Hank stilles overfor at skulle forsvare sin far i en mordsag, rulles en hel familiehistorie op. For et bredt publikum.
Hank er midt i en stor retssag, da han kaldes hjem, fordi hans mor pludselig er død. Kort efter anklages hans far, dommeren, for bevidst at have påkørt en mand med relationer til en gammel retssag. Faderen ønsker ikke Hank som advokat, men til slut må han krybe til korset. En vanskelig sag for Hank, både på det juridiske og det personlige plan. Far-søn forholdet er i centrum, præget af tilfældigheder, forkerte beslutninger og usagte ting. David Dobkin har instrueret en række film, ofte komediedramaer, som fx Wedding crashers.
Psykologisk troværdig familiehistorie, som man ikke kan undgå at blive grebet af. Robert Downey Jr. balancerer fint som den smarte advokat med de meget hurtige replikker, der samtidig lider under den afvisende far, spillet fremragende af en aldrende Robert Duvall.
Far-søn forhold er behandlet fx i Jagten på lykkeThe counselor, der har et helt andet tema. Retssagsfilm er en hel dramatisk undergenre, som fx The counselor, der også er en thriller. I "Dommeren" er far-søn forholdet helt i centrum og her er ikke tale om en krimi eller thrillerFar-søn forhold er behandlet fx i Jagten på lykke, der har et helt andet tema. Retssagsfilm er en hel dramatisk undergenre, som fx , der også er en thriller. I "Dommeren" er far-søn forholdet helt i centrum og her er ikke tale om en krimi eller thriller.