"'The Door to Doom' er i det store og hele en lidt middelmådig comeback-plade. Numrene holder sig inden for en overskuelig sanglængde, og vokalen er bedre, end man kunne have frygtet for en sanger, der ikke har sunget i over 30 år. Problemet er bare, at halvdelen af skæringerne er glemt, lige så snart de er overstået, og som helhed gør pladen ikke noget overvældende for at overbevise os om, at denne nye gamle inkarnation af Candlemass skal kunne tilføje noget væsentligt nyt til sangskatten".