Bøger / skønlitteratur til børn

Dorje - tigeren uden striber


Beskrivelse


Billedbog. Dorje er en tiger uden striber. Den lever i et kloster sammen med munke. En dag får Dorje pludselig en stribe, og historien om dens manglende striber bliver fortalt til børnene af en af de ældre munke.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. dec. 2013

af

af

Marianne Agger

d. 10. dec. 2013

Indisk billedbog om en usædvanlig tiger uden striber. En fortælling om tragedie og håb til højtlæsning for børn på 5-7 år. Ældre børn vil kunne læse den selv.

Hverken forfatter eller illustratorer er kendte herhjemme. De har sammen skabt en vedkommende og spændende fortælling om den bengalske tiger, der er en af verdens mest truede dyrearter. I et kloster i Tibet lever Dorje, tigeren uden striber, sammen med munke. En dag har Dorje pludselig fået en stribe. En munk fortæller derefter børnene historien om Dorje, der udmattet kom til klosteret efter at være blevet jagtet af mennesker. Hver gang en tiger døde i jagten eller af sult, mistede Dorje en stribe i sin pels. Nu har den fået en stribe, fordi den har fundet en huntiger. Fortællingen ender med et håb om, at de vil videreføre tigernes slægt. Bagerst er en kort beskrivelse af den bengalske tiger og dens status. Det er en gribende fortælling, tilsat mystik fra en helt anden verden end vores, som er fortalt i et fint sprog. Børn relaterer sig let til dyr og vil leve sig ind i tigerens historie. Illustrationerne består af farverige vandfarve-malerier, der ofte flyder ud. Meget anderledes end den gængse billedside herhjemme, hvilket nok ikke vil tiltale alle.

Der findes flere skøn- og fagbilledbøger om tigere, men denne er anderledes, idet det er fiktion, der udtrykker en bekymring og et opråb om en virkelig og kritisk situation.

Vigtig historie for dyreelskende børn, som sikkert vil kræve lidt formidling for at blive læst.



Informationer og udgaver