Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Dot & Daimi i skole


Beskrivelse


Pigen Dot er inde i hunden Daimis krop, og hunden Daimi er inde i Dots krop. Derfor vil Dot også med i skole for at se, hvad hunden Daimi laver i hendes krop.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 2011

af

af

Karsten Boll

d. 22. sep. 2011

Børn i 2.-3. klasse har i denne titel en glimrende bog til læsetræning eller fritidslæsning, hvor det sprælske sælger bogen til målgruppen.

Bogen er 2. del i serien om hunden Daimi og pigen Dot, der har byttet krop, men ellers har bevaret deres adfærd. Det bevirker, at Dot i hundekroppen må se Daimi i menneskekroppen gøre ting, som hun aldrig ville have gjort. Hunden kommer med i skole, og i idrætstimen kommer hunden Daimi i centrum, først ved at slå bolden i en sø i rundbold og dernæst at finde et oldtidsfund i søen. En psykolog iagttager Daimis reaktionsmønstre og fortæller forældrene, at han genkender træk fra hundeadfærd hos hende. Her stopper handlingen med udsigt til, at Dot i hundeskikkelsen skal på pension i næste bind, når familien skal på ferie. En sjov og omvendt historie, som vil tiltale målgruppen. Sproget er dialogrigt og let at læse (lix 08). Forfatterens egne illustrationer understøtter fint teksten.

Børn, der godt kan lide omvendte handlinger, kan ligeledes finde inspiration i Klaskepot, 2. udgave 2011, eller andre af Rune T. Kiddes omskrivninger.

Børn, der holder af Fleischers mange bøger med skæve personer, vil finde denne nye serie sjov og underholdende. Anbefales til såvel børne- som skolebiblioteker.



Informationer og udgaver