Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Dr. Krank


Beskrivelse


Dr. Krank bortfører børn og laver blodige forsøg med dem i sin kælder. Du, læseren, er selv hovedpersonen i historien og er med til at vælge, hvad der skal ske. Hvis du tager et forkert valg, kan det ende helt galt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. feb. 2018

af

af

Jeanette Pejtersen

d. 27. feb. 2018

I denne bog er du selv hovedpersonen, og det er dig, der styrer bogens handling. Læs bogen om den onde dr. Krank og se, om du kan redde dig selv fra at dø i hans kælder, som er smurt ind i blod. Kan læses, hvis man er 10-12 år.

Den onde dr. Krank fanger børn fra byen og laver forsøg med dem i sin kælder. Ingen børn er sluppet ud derfra igen, og nu er "du", læseren, blevet fanget også. Du skal være med til at vælge, hvad der skal ske i historien ved at tage nogle valg efter hvert kapitel. Efter hvert kapitel er der en grå tekstboks, som du skal læse og derefter tage stilling til, hvad du nu vil gøre. Derefter bladrer du hen til den anviste side og læser videre. Der er illustrationer i rød, sort og hvid på nogle af opslagene. Bogen er i serien "Rød Læseklub. Labyrint". Der er opgaver til bogen på seriens hjemmeside.

Meget spændende og uhyggelig historie. Det er super motiverende, at man skal forsøge at redde sit eget liv, mens man læser, og samtidig gerne vil finde ud af, hvad der foregår hos dr. Krank. Der er en uheldig trykfejl på s. 28, hvor der står "glaskab" i stedet for "galskab".

En anden "Du er selv hovedpersonen"-bog er fx Piratguld.