Usædvanlig læsetræningsbog, som kan bruges fra starten af 2. kl. Sædvanlig i udstyr og opbygning. Enspaltet tekst med store typer, stor linieafstand, mange gentagelser og andre læsepædagogiskehensyn. Men usædvanlig, fordi drengen Bo's drømme afbryder teksten og illustreres som tegneserie i Orla Klausens meget sigende, alderstilpassede streg og farver. Bo, 5-7 år, far og mor skal påferie. Bo har sin gummivampyr med, falder i søvn i bilen - havner på Draculas slot, og får et synligt bevis derpå, en knogle, med tilbage i bilen. I sommerhuset får Bo andre beviser på Draculastilstedeværelse, en tand og en hårtot. Men der er sandsynlige forklaringer på tingenes og Draculas tilstedeværelse. Onkel Ib, som gerne fortæller historier, ligner nemlig Dracula. Det er enspændende og godt illustreret historie til læsetræning og drømmesnak. Tegningerne støtter og supplerer teksten og tegneserieafsnittene er flot tilpasset målgruppen, såvel i taleboblernes indhold,som i billedernes læsbarhed. Enanderledes bog, som nok skal få mange læsere blandt de yngste i skolebiblioteket.