Dræsine og dragen

Drager kan ikke lide mennesker, fordi de altid vil slå dem ihjel, når de skal befri prinsesser og stjæle dragernes rigdomme. Derfor lever de skjult. Mennesker har det ligesådan med drager,fordi de altid slår riddere ihjel, når disse befrier prinsesser ... Tilfældigvis mødes pigen Dræsine og en lille drage og har det pragtfuldt med hinanden. Det vil familierne ikke have, så børneneflygter sammen. Efter en længere flyvetur lander de i Ingenmandsland, hvor de møder ridderen af den bedrøvelige skikkelse, som er forvist hertil på grund af svigt og fejhed, da han skulle befri enprinsesse fra en heks. Hans nye venner indgyder ham mod til endnu et forsøg. Kongen tilgiver ham, og i en drabelig kamp med heksen lykkes det vennerne at dræbe hende og redde prinsessen, og altender næsten lykkeligt. Dette velfortalte eventyr med både lune og spænding, hvis budskab er tolerance over for dem, der er anderledes, venskab og vigtigheden af at give folk endnu en chance, ervelegnet til oplæsning iindskolingen. Selvlæsning fra 4. klasse. Forfatteren har tidligere skrevet bl.a.: De gyldne fjer (93), Den magiske nissehue (94) og Øglesommer (94).

Læs hele vurderingen

Anni Printz har i 1993 skrevet romanen Øglesommer samt udgivet eventyret De gyldne fjer. I denne lille bog bevæger hun sig atter ud på det eventyrlige plan, hvor det overordnede tema ervenskab og trofasthed. Den lille pige Dræsine og den lille drage er begge meget optaget af henholdsvis drager og mennesker, som de hver især kender fra eventyr fortalt af deres bedstemødre. Demødes og bliver venner, men det forbydes af deres familier. De flygter og kommer til Ingenmandsland, hvor de møder Ridderen af den bedrøvelige skikkelse. Sammen redder de tre eventyrlandet Zerviafra den onde heks Urg, og Dræsine og dragen vender hjem til deres familier, som i mellemtiden i fælles angst for deres børn er blevet venner. Historiens konstruktion er lidt indviklet, men da dener velskrevet og ligefremt fortalt er det let nok at holde styr på de forskellige elementer. Samtidig er historien overraskende, men alligevel traditionel. Den er hyggelig, men spændende og ganskeufarlig, hvilket alt i alt gørden velegnet til selvlæsning for 5-8-årige. Selvlæsere fra 10 år vil finde den for barnlig. Der er ingen illustrationer, men en fin tiltrækkende og indholdsdækkendeforside.

Læs hele vurderingen