Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Dragemørke


Beskrivelse


Hovedpersonerne - en kriger, halvelv, kendar, dværg og troldmand er stadig på den farefulde rejse for at finde den legendariske dragelanse og drageorben, der skal bruges i kampen mod dragerne, der har besat landet Krynn. Baseret på rollespillene i Dungeons og Dragons.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Susanne Thøfner

d. 18. dec. 2018

Dette 3. og 4. bind af i alt 6 planlagte bind fortsætter i fin stil, hvor 1. og 2. bind slap. I et univers bygget over rollespillet »Advanced Dungeons & Dragons« følger vi vores hovedpersoner,bl.a. en halvelv og en dværg, og ser, hvordan de finder den sagnomspundne dragelanse og nogle af drageorberne. Disse magiske genstande skal bruges i kampen mod dragerne og mod draconianerne, derhar besat Krynn, men vil det lykkes?... Her er fart og tempo, romantik og magi for alle pengene. Bøgerne er ret småt, men tydeligt trykt, og hvert kapitel indledes med en lidt intetsigende s/hpennetegning, der er noget gnidret trykt. Omslagene er farvestrålende og giver klart signal om genren. Sproget er mundret og dialogfyldt, og handlingen vrimler med navne og facts. God inspirationfor D & D spillere, og velegnet underholdning for fantasylæsere og de Tolkien-fans, der kan bære over med, at denne serie ikke har de samme litterære kvaliteter - men den er spændende! Til ungdoms-og voksenbiblioteket,fra 13-14 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jørgen Lund (skole)

d. 18. dec. 2018

Hovedkulds kommer man ind i en handling, som må formodes at være en fortsættelse fra de foregående bind, og lettere uforløst kommer man ud af den igen, idet handlingen uden al tvivl måformodes at fortsætte i de kommende bind. Uforberedt konfronteres man med bøgernes mange hovedpersoner - mennesker, elvere, dværgfolk m.m. - en ædel ridder, en lettere usympatisk trolddomsmager, enelverprinsesse m.fl. Denne lille folk drager ud i den mystiske verden Krynn for at finde drageorben og dragelansen, som kan bekæmpe Mørkets Dronning, dragerne, der spyr rædsel og ild, drageherrerneog draconianerne, som hastigt er ved at erobre Krynn, hvis øvrige befolkning mere eller mindre ligger i indbyrdes strid. De gode skal besejre de onde. Det gode skal besejre ondskaben. Det er dogikke nemt, for hvor ondskaben er nem at få øje på, kniber det med at finde godheden. Snart fanges man ind af en forrygende handling, drages af bogens fortættede spænding og mystik og eventyrlighed- og følger med spændingde enkelte personer. Er man ret sprogligt minded, vil man ærgre sig over et ofte dårligt anvendt dansk (oversætteren), men de fleste af bøgernes selvlæsere, som skal væremodne og trænede læsere fra omkring 14 år, vil næppe tænke i de baner. Omslagsbillederne er »fangere«, som holder, hvad de lover, og hvert kapitel indledes med en spændende s/h-tegning.