Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Dragens vej


Beskrivelse


Fantasy. Kimura er den udvalgte og intet holder ham tilbage når retfærdighed skal ske fyldest.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juni 2009

af

af

Boy Olesen

d. 16. juni 2009

Bogen Dragens vej er i serien Kimura og kan ligesom resten af serien selvlæses fra 3. kl. altså ca. fra 9-10 år og opefter.

Kimura er den udvalgte, han skal blive en rigtig samurai en dag. Sammen med Shishu skal han befri de mange børn, der er taget til fange, og som befinder sig i de underjordiske gange under byen. Kimura er snedig og modig også i kampen mod uhyret Gojira, der til sidst sprænger sig vej ud af fangenskabet. Hver eneste side er illustreret, med flotte farvelagte tegninger, der er meget udtryksfulde og tekstnære. Sproget er godt, med korte sætninger, gode store typer bogstaver og et godt layout. En bog der vil få mange læsere måske især drenge, men absolut også piger.

Der er udkommet 4 titler tidligere i serien, og denne er fuldt på højde med dem.

En rigtig god bog til målgruppen, med action, med helte og skurke, i flot udstyr og layout.