Bøger / faglitteratur til børn / eventyrspil

Drager og dæmoner


Beskrivelse


Fantasi-rollespil for tre eller flere personer. Foregår i en magisk verden fuld af troldmænd, hekse, dværge og forskellige uhyrer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. juni 2012

af

af

Bo Knudsen

d. 11. juni 2012

Genudgivelse af regelbogen fra et af de klassiske bordrollespil. For den lille, men ihærdige, gruppe af bordrollespillere, især unge og voksne. Sort forside som originalen.

I bordrollespillets storhedstid i slutfirserne kom endelig på dansk det amerikanske Dungeons & Dragons, 1988 og det svenske Drager og dæmoner, 1988. Det førte masser af "du er selv hovedpersonen-bøger" med sig, liverollespil og i høj grad inspiration til senere computerspil. Bogen her er regelbogen, der ligger til grund for bl.a. adskillige eventyrhæfter. Udgiveren har planer om også at udgive disse. Så vidt jeg kan se, er bogen identisk med originalen, bortset fra typografien på forsiden og nogle navne på titelbladet. Det er reglerne, universet, personer og monstre, hvordan man kommer i gang m.v. De stemningsskabende s/h tegninger er i ægte, retro fantasy-stil. Bordrollespil har sine faste fans men har for tiden også en renæssance med flere nye bøger.

Til glæde for fans er genudgivelsen her ikke ændret i forhold til originalen. Nye spillere vil nok i første omgang lokkes til af layout og illustrationer i nyere titler som fx Magi & sværd, 2004.

Fans af bordrollespil glæder sig over en genudgivelse af bogen her fra genrens storhedstid i Danmark. En trofast, omend mindre, gruppe af unge og voksne. Nye spillere vil i første omgang gribe de nyere bøger om emnet.