To små søde historier om en lille blå drage, der gerne vil have venner. Det får han heldigvis. Oplagt til højtlæsning for 3-6-årige.
I "Drages nye ven" er den lille blå drage frygtelig ensom og går ud for at finde en ven. Drage kaster sin kærlighed på et æble, og selv om Drage er glad, er det også et meget ensidigt venskab. Æblet siger aldrig noget, og til sidst tager Drage æblet med til lægen. Her møder de en sulten hvalros og æblet møder sit endeligt. Derhjemme begraver Drage æblet i haven. Næste sommer er der pludselig et æbletræ i haven. I "Drages tykke kat" kan Drage høre nogen miave, og udenfor døren sidder en tyk stribet kat i sneen. Til sidst får Drage den indenfor, men så kommer problemerne med, hvordan man passer en kat. Det har Drage ikke nogen erfaring med. Han får hjælp af dyrlægen, men glemmer desværre Kat i skyndingen. Da han endelig finder Kat, er der kommet fem killinger. Den lille familie kommer med hjem i varmen, og Drage er lykkelig. Illustrationer af forfatteren, Dav Pilkey.
Bøgerne om Drage er søde og sjove og vil hurtigt blive en favorit blandt de mindste. Illustrationerne er farverige, i akvarel og minder om forfatterens andre illustrationer.
Forfatteren har udgivet Hundeånde5 killinger med samme streg og humor. En anden billedbog med killinger er 5 killingerForfatteren har udgivet Hundeånde med samme streg og humor. En anden billedbog med killinger er .