Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Dragesværdet


Beskrivelse


Spændende 2. del i fantasyserien "Dragernes æra", hvor den unge mørkelver Sarina drager ud på en farefuld rejse for at finde Dragesværdet. For unge fantasylæsere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. okt. 2021

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 29. okt. 2021

Spændende 2. del i fantasyserien “Dragernes æra", hvor den unge mørkelver Sarina drager ud på en farefuld rejse for at finde Dragesværdet. For unge fantasylæsere.

Den unge mørkelver Sarina er opvokset hos en plejefamilie i landet Novahr Orbis. Hendes mor, Juliana, er forsvundet, og hun har aldrig mødt sin far, Daerin Khendreel, som er en berygtet kriger. En dag dukker troldmanden Queridor imidlertid op og tager hende med på en farlig rejse. Hun skal finde Dragesværdet, så hun kan åbne en portal til en anden verden. Den danske kvindelige forfatter C. G. Valentin har skrevet yderligere to børnebøger samt Drageægget, som er 1. del i serien, “Dragernes æra".

En spændende, klassisk fantasyfortælling med elverfolk, drager, troldmænd og magi. Hovedpersonen er en ung selvstændig kvinde, som pludselig tvinges til at træffe nogle svære valg i livet: hvad vil hun kæmpe for og hvem kan hun stole på. Bogen har mange sympatiske budskaber, fx at alle væsener bør kunne leve sammen i harmoni, og at man skal turde være sig selv og kæmpe for sine egne holdninger. Historien har en åben slutning. Forsiden er utrolig smuk og indbydende og skal nok sælge bogen.

Man mærker tydeligt inspirationen fra klassiske fantasyfortællinger, ikke mindst “Ringenes herre". “Sprækken til Luscuro" er en anden dansk fantasyserie med parallelle universer og med en ung kvindelig hovedperson, som må træffe sine egne valg.