Spil / computerspil

Dragon ball Z - Budokai tenkaichi 2


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Actionspil. I dette action-rollespil og kampspil kan du spille som alle de kendte helte og skurke fra Dragon ball, Dragon ball Z og Dragon ball GT. Du kan gennemspille historierne fra tegneserien og tegnefilmene. Med Wii-controlleren skal du bruge kroppen, når du kæmper mod alle fjenderne.

Emneord


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

af

af

Finn Christiansen

Wii. Den japanske manga-tegneserie og tegnefilmserie Dragon ball behøver næppe nogen større introduktion. Dragon ball og efterfølgeren Dragon ball Z er voldsomt populært blandt især de 10-15-årige drenge. Nærværende spil er langt hen ad vejen identisk med PS2-versionen (2 654 326 6) som blev tilbudt i slutningen af 2006. Vi følger drengekrigeren Son Goku og hans venner i et episk eventyr. Over 120 helte og skurke fra tegneserien er med, og handlingen kommer godt rundt i hjørnerne af den udbyggede mytologi. Der er forskellige underholdende spilleformer, hvoraf Dragon Adventure er den, der svarer bedst til tegneseriens form. Wii-versionen indeholder seks figurer og en battleground mere end PS2-versionen. Styringen er dog der hvor Wii-versionen for alvor adskiller sig fra PS2-versionen. Wii-controllerne er som skabt til kampspil, således også her. Hvad enten Son Goku flyver rundt efter eventyr eller kæmper mod fjender, kan man bruge de to bevægelsessensitive remotes til at styre med. Spillet indeholder et hav af combo-angreb og -forsvar, og det giver underholdningen en ekstra dimension at kunne udføre dem fysisk, frem for at trykke dem frem ved hjælp af kombinationer på controllerens knapper. Styringen er dog ikke fuldkommen logisk og let lært af den grund. Der kræves tålmodighed og helst en halv times indsats på træningsbanen. Min oplevelse er dog, at Wii-versionen er både sjovere og lettere. Det er ganske simpelt et hit at bruge kroppen i et kampspil. Grafisk er spillet identisk med PS2-versionen. I sig selv nydeligt og meget vellignende tegnefilmen, men Wii-konsollen kan præstere bedre. PEGI: 12+ hvilket er i orden. Ikoner for vold og dårligt sprog. Kan magtes fra 10 år. Sprog: engelsk, fransk, tysk, spansk og italiensk.


Bibliotekernes vurdering

af

af

Ole Bisbjerg

Playstation 2. Actionspil. Monumental manga. Dragon ball-tegneserien har efterhånden leveret indhold til mere end 20 computerspil (animé) og historien er blevet meget omfattende. Men basalt set følger vi stadig helten Son Goku og hans venner i deres bestræbelser på at skabe fred i verden. Dragon ball Z er en slags fortsættelse til Dragon ball. I spillet kan man møde mere end 100 figurer fra det samlede Dragon ball-univers og desuden spille som dem alle i kendte historier. Endvidere tilbydes flere forskellige spiltyper, som Duel, Adventure og Turnering. Der er således både mulighed for at spille korte en-mod-en spil og sætte ud på større episke multi-player missioner med et helt hold. Men i centrum af det hele er naturligvis kampscenerne, som er både intense, tempofyldte og varierede. Ialt mere end 16 forskellige scenerier. Grafisk er der tale om en flot, detaljeret og troværdig gengivelse af tegneserien. Animationerne afvikles glidende og uden problemer. Figurerne kan designes efter eget ønske. Dragon ball - Budokai tenkaichi 2 er en meget underholdende og omfattende udgivelse. Selvom nyhederne er få og sværhedsgraden er lav, så er der stof til mange timers spænding og udfordring. Målgruppen er primært de mange trofaste fans af Dragon ball og manga, men nye kan også starte her. Anbefales alle bibliotekstyper. PEGI: 12+. For børn og unge 10-14 år.