Spil / computerspil

Dragonball - raging blast 2


Beskrivelse


Actionspil. Kæmp både på land og i luften med figurer fra den berømmede anime-serie, eller kæmp online via Playstation 3's netværk med og mod op til 8 spillere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 2010

af

af

Søren Skøtt

d. 3. nov. 2010

Playstation 3. Dragon ball er en populær japansk manga-tegnerserie, som endnu engang er omsat til computerspil. PEGI: 12 og ikon for både vold og grimt sprog, hvilket er meget for et spil uden blod. Målgruppen er drenge fra omkring 8 år. Valg mellem engelsk og japansk tale, hvilket dog ikke forhindrer mindre sprogkyndige i at følge med.

Dragonball 2 - raging blast 2 er som forgængeren et kampspil med det særlige japanske manga islæt. Som i 1'eren er der fuld fart på kampene på land og i luften. Kampsystemet er meget komplekst, og modsat andre spil i genren kommer man ikke langt ved bare at trykke på "X". Heldigvis indeholder spillet både en tutorial del, hvor man lærer, at beherske de mange tricks, og en traning del, hvor man kan perfektionere sine tricks uden at miste liv. Når man behersker de forskellige kombinationer åbnes op for utallige angrebsmuligheder. Man kan fx smadre bygninger med sin modspiller og kaste ham ud over kanten af banen (bare en skam han også kan flyve). Spillet har en del varierende kampmodes alt efter hvilken figur, man vælger. Man kan desuden gå online og dyste mod andre. Grafikken er fin og troværdig overfor anime genren, og lyden passer til spillet.

Der findes en del anime-spil til konsollerne, men foruden den første Dragonball - raging blast ligner spillet meget "Ninja storm 2" og ellers kan det sammenlignes med andre kampspil som Tekken 6 og Street fighter IV.

Et fint anime-spil og er man fan af Dragon ball er spillet en fantastisk forlængelse af serien. Anbefales!.