Spil / computerspil

Dragonball xenoverse - XV


Beskrivelse


Actionspil. To skurke, Towa og Mira, er rejst tilbage i tiden for at ændre historiens gang, og du er krigeren som skal rejse efter dem og rette op på historien og udkæmpe berømte kampe fra vores fortid på ny for at redde Dragonball-universet.

Emneord


Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. apr. 2015

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 1. apr. 2015

Et par skurke er rejst tilbage i tiden og har manipuleret med hændelserne i Dragonball-historien, og du tager rollen som kriger der rejser tilbage i tiden og rydder op. Fra 10 år.

Et par skurke er rejst tilbage i tiden og har manipuleret med hændelserne i de store kampe som har fundet sted gennem tiden og således bragt nutiden i fare. Der er derfor brug for en stærk kriger som kan tilslutte sig en tidspatrulje og rydde op i det rod skurkene har lavet. Man opretter derfor sin egen karakter og drager tilbage i tiden. Her kæmper man side om side med Goku, Gohan og mange andre i tidernes store kampe i Dragonball-universet for at bevare tidslinjen. Udgangspunktet for spilleren er Toki-Toki City, hvor man kan opgradere sin spilfigur med forskelligt udstyr, og hvor man kan få undervisning af kendte krigere fra Dragonball Z-universet. Spillet byder på et udvalg af spil-modes, fx parallel quests, hvor man bl.a. kan kæmpe sammen med skurkene mod de store helte. Sprog: engelsk.

Alle fans af Dragonball kan roligt hænge på her i selskab med de velkendte figurer fra universet. Grafikken er bedre end i de tidligere udgivelser, men er ikke helt up to date med konsol-standarden. Gameplay føles lidt monotont i længden. PEGI-rating på 12 med ikoner for vold og grimt sprog, men kan uden problemer spilles af børn fra 10 år.

Spillet er inspireret af tidligere versioner af Dragonball-spil, fx Dragonball Z - ultimate tenkaichi (Xbox 360).


Bibliotekernes vurdering

d. 8. apr. 2015

af

af

Frederik Nielsen

d. 8. apr. 2015

Actionspil med RPG-elementer. Det seneste kampspil i det kendte og stadig populære Dragonball-univers som begyndte tilbage i 2002. Primært for drenge fra 10 år, især hvis de er fans af Dragonball eller japanske kamp- og rollespil.

Du starter spillet med at skabe din egen figur som også er hovedrollen i spillet. De to skurke Towa og Mira manipulerer med historien og det er nu op til dig at få bragt orden i historiens gang igen, bl.a. ved at kæmpe kampe fra tidligere spil. Rollespilsdelen giver mulighed for at udvikle din figur i den retning du helst vil og tilpasse den efter dit temperament.

Spillet genbruger en del fra de tidligere spil i serien, men på en fin måde, så der er både noget for nye og gamle fans af serien. Styringen er nem at gå til, også for nybegyndere og der er mange valgmuligheder jo længere man når i spillet uden at gøre tastetrykkene for komplekse. Lydsiden og grafikken er jævn. Den farverige grafik passer dog godt til de ofte vilde kampe som foregår til vands, i luften og på jorden. PEGI: 12 med ikoner for vold og sprog.

Spillet minder meget om de tidligere spil fx Dragonball - raging blastDragonball Z - ultimate tenkaichiTekken 6Ultra street fighter IV (Xbox 360) og Dragonball Z - ultimate tenkaichi (Xbox 360), men ellers kan der nævnes spil som Tekken 6 (Xbox 360) eller Ultra street fighter IV (Xbox 360)Spillet minder meget om de tidligere spil fx Dragonball - raging blast (Xbox 360) og (Xbox 360), men ellers kan der nævnes spil som Tekken 6 (Xbox 360) eller Ultra street fighter IV (Xbox 360)Spillet minder meget om de tidligere spil fx Dragonball - raging blast (Xbox 360) og Dragonball Z - ultimate tenkaichi (Xbox 360), men ellers kan der nævnes spil som (Xbox 360) eller Ultra street fighter IV (Xbox 360)Spillet minder meget om de tidligere spil fx Dragonball - raging blast (Xbox 360) og Dragonball Z - ultimate tenkaichi (Xbox 360), men ellers kan der nævnes spil som Tekken 6 (Xbox 360) eller (Xbox 360).


Bibliotekernes vurdering

d. 19. mar. 2015

af

af

Kasper Hagel Madsen

d. 19. mar. 2015

Skurke vil ændre tidens gang for at overtage Dragonball-verdenen. Det vil den mægtige Trunk forhindre, men han har brug for hjælp fra en helt. Den helt er dig. Fra 10 år.

For første gang i spilserien skaber du selv hovedpersonen. Lige fra farven på støvlerne til hvilken race du vil være. Detaljeringsgraden er høj, så du kan eksempelvis også ændre hvordan karakterens stemme lyder. Den berømte time patrol soldat Trunks har tilkaldt dig for at assistere ham i kampen mod skurke, der vil ændre tidens gang og overtage Dragonball-verdenen. Heldigvis bliver du først trænet i en tutorial, så du lærer kamptricks og comboer inden du står ansigt til ansigt med superskurkene. De højenergiske kampe ledsages af en tilsvarende lydside med hurtige trommer og guitar. Eventyret bringer dig til futuristiske Toki-Toki City og andre steder i Dragonball-verdenen. Udover singleplayer, kan en ven gribe en controller, eller du kan gå online og møde andre spillere.

Spillet er målrettet Dragonball-fans, men det vil nok også appellere til kampspilfans og spillere der elsker hurtige actionspil. I historien møder man ofte referencer til tidligere spil og tegneserien. Så det er bestemt en fordel, hvis man kender Dragonball-universet. Ikon for vold og sprog. Sprog er engelsk. Pegi: 12.

Udover andre Dragonball-spil er andre sammenlignelige spil indenfor genren Ultra street fighter IVTekken tag tournament 2 (Playstation 3) og Tekken tag tournament 2 (Playstation 3)Udover andre Dragonball-spil er andre sammenlignelige spil indenfor genren Ultra street fighter IV (Playstation 3) og (Playstation 3).


Bibliotekernes vurdering

d. 8. apr. 2015

af

af

Ole Bisbjerg

d. 8. apr. 2015

Dragonball er tilbage. Du spiller som Z Warrior - en ny stærk helt, designet ned til mindste detalje af dig. Du skal kæmpe mod kendte og ukendte fjender - men heldigvis sammen med de store helte Goku og Gohan. For børn og unge fra 10 år samt voksne fans af japansk animé og af Dragonball-serien.

"Dragonball xenoverse - XV" er den første udgivelse til PS4 i serien. Der har længe været stille omkring Dragonball, som havde sin storhedstid på Nintendo og PS2. "Xenoverse" tager udgangspunkt i det velkendte univers, men tilføjer en helt ny helt, som spilleren selv designer fra grunden. I historien er spilleren med i Team Time Patrol, der rejser universet rundt for at sikre at ingen ødelægger tid og historie. Det indebærer selvfølgelig drabelige kampe mod velkendte fjender.

Det er dejligt at se Dragonball igen. Serien er godt slidt af tidens tand, men det er lykkedes udviklerne at tilføje ny elementer i historie, dialog og design. Gameplay og grænseflade kender vi fra tidligere udgivelser, men grafikken har fået et klart løft på PS4. Selve kampene kunne dog have mere punch og substans. Udover hovedhistorien er der en lang række gode sidehistorier. PEGI: 12 med ikon for vold og voldsomt sprog, som dog ikke vil genere danske unge. Med online multiplayer mulighed. Lav sværhedsgrad.

Dragonball er i kategori med "Naruto", som begge er nogle af de mest elskede serier indenfor japansk manga og animé.