Dramaets fiktive talehandlinger : overvejelser baseret på arbejdserfaringer med redskabet sprog

Bogen er Ryums teatervidenskabelige Ph.D.-afhandling, men den ligner ikke mange andre afhandlinger; den er dybt personlig, baserer sig på egne erfaringer og overvejelser, nogle steder er den mere digterværk end afhandl ing. Men det er en dybt fascinerende bog - og ikke til at komme udenom, hvis man er interesseret i selve teatrets sjæl. De 'fiktive talehandlinger' er 'alt, hvad der fremsiges af karakterer i form af monologer, dialoger, enkeltreplikker og polyfone eller monofone dialoger - altså enetaler eller samtaler mellem flere karakterer, som befinder sig sammen, af og til på samme tid i en scenetekst, synliggjort på en scene'. Ryum finder indledningsvis sine eksempler måske fra besøg hos stammefolk i Afrika. Disse iagttagelser, teorier og erfaringer bruger hun så på fire af sine egne skuespil (Jægerens ansigter, Rejse gennem dagen, De andre og Marie Grubbe) og afdækker meget om replikkens muligheder, dramatikerens replikkunst. Også Becketts Hvo som falder inddrager hun i enmeget spændende analyse af tekstens 'hvirvler', når replikker kolliderer, skifter retning, skaber nye hvirvler. Det er en bog, der skal arbejdes med, men den er en flot udmøntning af Ryums mange års erfaringer med dramatikken og altså et væsentligt værk om teatret, anvendelse f.eks. som Boals eller Stanislavskijs værker.

Læs hele vurderingen