Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Dreng i strømpebukser


Beskrivelse


Joe opdager, at hans forældre er spioner, hvilket er megasejt! Da han selv skal gå undercover og starte i en ny skole som Josephine iført paryk, kjole og strømpebukser, er det pludselig ikke så sejt længere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. feb. 2014

af

af

Jeanette Thisted Villadsen

d. 27. feb. 2014

Her har vi en ægte spionhistorie for de 8-10-årige. Både drenge og piger vil finde historien morsom og spændende, selvom forsiden på trods af titlen mest signalerer pigebog.

Dette er den engelske forfatter Kate Scotts første bog på dansk. Hun har fået udgivet flere bøger i hjemlandet. I denne historie møder vi Joe, som er vild med fodbold og spionromaner. Da Joe finder ud af, at hans forældre er ægte spioner, synes han det er megasejt. De har en masse helt vildt cool spionudstyr og selv en sej biljagt bliver det til. Men da Joe finder ud af, at han skal gå undercover, og starte i en ny skole som Josephine iført paryk, kjole og strømpebukser, er det lige pludselig knap så sejt. Joe eller Josie, som han nu bliver kaldt, får dog hurtigt en god pigeven som hedder Sam. Sammen kaster de sig ud i deres eget spioneventyr på skolen. Kan Joe mon holde sin rigtige identitet skjult for sin bedste ven? Historien er dejlig humoristisk og let at læse for målgruppen. Der er små sort/hvide tegninger på flere af siderne og teksten sat med en forholdsvis stor sats.

Der findes en del gode bud på spionhistorier til denne målgruppe fx kan nævnes Cornelius Krut eller serien En sag for Kwiatkowski. Denne placerer sig sværhedsmæssigt midt mellem de to og kan fint supplere samlingen.

Et fint bud på en både sjov og spændende historie for de 8-10-årlige, som godt kan lide en ægte spionfortælling.