Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Drenge ingen adgang


Beskrivelse


Molly Mia deler værelse med sine tvillingebrødre og vil gøre ALT for at få sit eget værelse. En dag får hun chancen, men konkurrencen fra hendes irriterende brødre er hård.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juli 2014

af

af

Martin W Hansen

d. 7. juli 2014

Bogen henvender sig primært til piger i alderen 6-10 år. Den kan let anvendes som højtlæsningsbog og selvlæses fra ca. 8-10 år. Bør formidles som en god bog til piger, der er trætte af deres brødre.

Det er forfatterens 1. bog på dansk, men det lover godt for det videre forfatterskab. På originalsproget er der indtil nu kommet 2 bøger i serien om Molly Mia. Det er en fantastisk historie til piger, der er trætte af deres drengede brødre, både større og mindre brødre. Det er også historien om pigen Molly Mia, der har 5 brødre, heraf 4 ældre, hvilket hun selv synes er meget irriterende. For drenge roder, er beskidte, larmer og er generelt alt andet end pigede. Heldigvis har Molly Mia en god veninde i nabopigen Bea, der gerne hjælper hende med at komme igennem de sværere perioder. Alt ændres dog, da hendes forældre arver nogle penge, som de bruger til at indrette et ekstra værelse på loftet. De udskriver så en konkurrence mellem børnene om, at den der opfører sig bedst indtil værelset står færdig, får det for sig selv. Det udvikler sig dog hurtigt til en konkurrence om, hvem der kan få flest af sine søskende i problemer. Teksten er let at læse og holdt i en god, stor type. Illustrationerne af Clare Elsom er perfekte til historien. Det er en titel, der bliver let at anbefale.

Serien passer godt til dem, der er ved at være klar til at selvlæse pigeserier såsom Kære dumme dagbog.

En fantastisk serie til piger der ved hvor hårdt det er at have brødre.