Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Drenge, knas & konfirmander


Beskrivelse


Emma skal nonfirmeres. Hun er nervøs for, hvordan det vil gå til festen, når moderen og faderen skal opholde sig i samme rum.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. mar. 2014

af

af

Rikke Skram-Skuldbøl

d. 14. mar. 2014

Dette er femte selvstændige bind i pigeserien om Emma, som har de 10-13 årige som målgruppe. Forsiden, som er udformet i samme stil og layout som seriens foregående titler, rammer målgruppen spot on.

Bogens følelsesladede temaer lægger sig tæt op ad temaerne i seriens øvrige bind med sorger og udfordringer omkring forældrenes skilsmisse, venskaber og forelskelse. Emmas nonfirmation nærmer sig, hvilket danner grobund for mange for tanker og skrækscenarier. Emma er nervøs for, hvordan det vil gå, når moderen og faderen skal være i samme rum, især fordi faderen har fået en ny familie. Bogen er letlæst på trods af den relativt megen tekst. Historien formidles med humor og en tro på, at det hele nok skal gå.

Serien minder om Fyre og flammer af Cathy Hopkins og Emmy af Mette Finderup, som begge er for samme målgruppe.

Det er en både sjov og alvorlig historie, der behandler mange temaer, som de fleste vil kunne nikke genkendende til. Serien rammer plet, når den fra bog til bog skildrer en ung piges udvikling i relation til de ting, hun går igennem.