Lean Nielsen skriver om sin drengetid på Nørrebro i København lige efter 2. verdenskrig. Han kommer godt ind i arbejderklassens levevilkår, tegner mange rammende portrætter af tidens ogstedets selvfølgelige skikkelser: kurvemageren, spildsamleren, lygtetænderen, møbelpolsteren og lirekassemanden, som dukker op på Nørrebrogade ved juletid. Først og fremmest er digtene centralebarndomserindringer med den fraskilte mor og broderen, legekammerater og opgangens mere eller mindre lyssky personer ved lille Leans side. Det handler om hårdt slid for at overleve, om at få bankaf viceværten og nogen på torsken i drengekampen om pigernes gunst, om følelsernes forlis i moralske og kønsrollefaste spændetrøjer. - Digtsamlingen ligger helt på linje med Barnedigte (1979):knapt og stramt skrevet, ukunstlet, så overenkelt at også meget unge læsere kan være med. Man drives frem, involveres, bliver klogere.