Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Drengen, der ville være statsminister


Beskrivelse


Billedbog. Da 5-årige Hjalte ser valgplakaterne i byen og hører sine forældre diskutere valgudsendelserne i TV, vil han også være med. Med fynd og klem kaster han sig ud i valgkampen og ender som statsminister.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. okt. 2008

af

af

Ulla Møller

d. 23. okt. 2008

For børn i 5-9-årsalderen, der begynder at interessere sig for, hvordan vores samfund er skruet sammen. Den kan bruges som morsom familieoplæsning og i forbindelse med emnearbejde i institutioner og indskolingen, især når valgplakaterne "pryder" byernes lygtepæle og valgudsendelserne ruller hen over tv-skærmene.

Jarl Egebergs humoristiske, tegneserieagtige illustrationer kender vi fra bl.a. Ramsland Pedes uhyrer, 2005 og Reuter Det forkerte barn, 2004. Forfatteren der er journalist har ikke tidligere skrevet børnebøger. Da 5-årige Hjalte får øje på valgplakaterne fra sit vindue og hører sine forældre diskutere fjernsynets valgudsendelser, beslutter han sig for at gå ind i politik. Efter en turbulent valgkamp ender han på landets højeste post.

Andre billedbøger om demokrati set fra barnehøjde er Thorstein Thomsen Borgmesteren i Gråby, 2001 og Inger Aarup-Kristensen Er det borgmesteren der ejer byen, 2003 og Peter Garde Folketinget, i serien De små fagbøger, 2007.

Hvis det er muligt at komme i folketinget ved at love medvind på cykelstierne er det måske heller ikke helt umuligt for en 5-årig at blive statsminister ved at love "fri sodavand til alle". Skæg og ballade - ja, men med alvor bag spøgen og en fornøjelig introduktion til, hvordan et demokrati fungerer eller måske snarere ikke fungerer.