Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Drengen der ville vide mere


Beskrivelse


En forsvunden hund og en mystisk nabo sætter Tobias og hans venner Anders og Nikoline i gang med opklaringen af noget, som måske er kidnapning, eller det der er værre.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. feb. 2002

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 27. feb. 2002

En lille letlæst roman som består af lutter tilløb. Tilløb til en krimi, tilløb til en kærlighedshistorie, tilløb til en debatroman om flygtninge og fremmedhad og tilløb til en hverdagshistorie om en lille familie, hvor faren er død. Det er lidt for meget på en gang, og de mange temaer tager troværdigheden og en mulig spænding ud af handlingen og efterlader læseren noget forvirret. Bogens hovedperson er den vel 13 årige Tobias, som læser lidt for meget i sin afdøde fars krimisamling. Kombinationen af en forsvunden hund i nabolaget og en nyindflyttet mystisk nabo, sætter hans fantasi i gang, og snart er han og to venner i fuld sving med at opklare, hvad de tror er kidnapning af tre arabiske børn. Samtidig leder de dag og især nat efter den forsvundne hund, som de mistænker en dyrlæge for at have ombragt. Imens er Tobias mor begravet i sit arbejde, hans lillesøster hænger ved en noget racistisk farbror, og Tobias bager lidt på vennens søster Nikoline. Det hele ender dramatisk, da Tobias i sin iver bryder ind hos naboen og derved er skyld i, at de tre børn flygter i panik. De er i virkeligheden illegale flygtninge, som naboen skjuler for at hjælpe. Bogen kan læses fra 11 år. Appellerende forside. Forfatteren udgav sidst Pinligt 01/36.


Bibliotekernes vurdering

d. 27. feb. 2002

af

af

Lasse Andersson (skole)

d. 27. feb. 2002

En velskrevet, spændende og tankevækkende bog. Drengen Tobias er meget optaget af at opklare hændelser som han finder mystiske, og han er overbevist om at den nye nabo er involveret i noget kriminelt. Sammen med vennerne Nikoline og Anders, der er søskende, udspionerer han naboen. Da mysteriet bliver opklaret er Tobias blevet meget klogere. Den tilsyneladende uhyggelige nabo havde forsøgt at hjælpe nogle flygtningebørn fra Usbekistan, og Tobias ødelægger faktisk børnenes muligheder for at få genoptaget deres asylsag i Danmark, og de må flygte videre til Sverige. Samtidig med hovedhistorien opklarer Tobias, Anders og Nikoline et mysterie om en forsvunden hund, og vi møder Tobias' racistiske farbror der sætter hovedhistorien i relief. Teksten er let tilgængelig og kan læses fra 5. klasse. Forfatteren har sidst skrevet Pinligt! fra 2001, men huskes også for den uhyggelige katastrofebog De sa' det ikke ku' ske fra 1984.


BUM

Årg. 20, nr. 1/2 (2002)

af

af

Bo Nake

Årg. 20, nr. 1/2 (2002)