Drengen fra Napoli

En lille dreng bliver af sin fattige mor sendt væk til en plejefamilie, og drengens liv bliver ændret for altid. For læsere af vemodige og smukke romaner.

Amerigo Speranza er en naiv og godmodig seksårig i 1946, da hans ordknappe og tillukkede mor sender ham med børnetoget fra det fattige Napoli til en plejefamilie i det velstående Norditalien. Egentlig skulle han kun have været der vinteren over, men han ender med at blive hos plejefamilien, hvor der både er hjertevarme og dejlig mad. Plejefaderen tilskynder Amerigo til at spille violin, og da han i 1994 vender tilbage til Napoli for at begrave sin mor, er han blevet en berømt violinist. I de mellemliggende år har han kun haft sporadisk kontakt med moderen, og nu hvor hun er død, er alt for sent. Alligevel får Amerigo svar på nogle spørgsmål og slutter en slags fred med den skæbne, der blev hans.

Smuk og tankevækkende roman om smertepunkterne i en søgende drengs skæbne og om en stolt, enlig mor, der gjorde det så godt, som hun kunne. Tonen er vemodig og eftertænksom, og som læser håber man på, at tingene udviklede sig anderledes, end de endte med at gøre.

Der er mindelser til filmen Mine aftener i Paradis og til de fattige italienske efterkrigsmiljøer i Elena Ferrantes romaner.

Læs hele vurderingen

I 1946 ændres 7-årige Amerigos verden for altid, da hans mor sender ham med kommunistpartiets børnetog til det rigere Norditalien, i rørende historie om at høre hjemme to steder og ingen steder. Amer...

Læs anmeldelse