Der har været sensation omkring denne samling debutnoveller allerede inden udgivelsen alene på grund af rygterne om den unge forfatters formidable forskudshonorar. Junot Diaz, 27 år, født i Santo Domingo i Den Dominikanske Republik, flyttede som dreng med familien til USA, hvor han har uddannet sig til kunsthistoriker. De ti noveller beskriver sammenhængende omtrent som en løs romanstruktur en tilsvarende historie med - må man tro - selvbiografiske træk. Og det er en meget sikker forfatter, der folder sig ud her. Her er brutale træk fra de upriviligeredes liv, her er ufølsomhed og plattenslageri, her er vold, her er sex, her er druk og stoffer, her er et barns svære loyalitetsproblemer med en fars utroskab. Her er både det helt almene og det sanseligt spændende eksotiske, bl.a. fastholdt i sproget, hvor masser af spansk slang er blevet stående (det meste oversættes i en afsluttende ordliste). Og sprogligt markant er forfatterens præcision og sikkerhed, der får situationer til at leve og er med til at gøre de barske, men også djærve beretninger med indslag af humor og følsomhed til vedkommende kunst. Det skal blive spændende at se, hvad Diaz følger op med.