Drengerøve 2

I kraft af den ellers stærke rollebesætning, har de 2 Drengerøve-film gået deres sejrsgang i USA. Den første findes på en håndfuld biblioteker og nu, 3 år senere, er 2'eren klar.

Undertegnede havde ikke set den første film i rækken, men det voldte ingen problemer. Fokus er nemlig lagt på gags frem for handling, og vi befinder os på et latrinært niveau, hvor det at kunne slå en prut samtidig med man nyser, er normen. Dertil tilsætter man en dosis typisk amerikansk moralisering vedrørende stoffer, fortærskede klicheer og antikverede kønsroller. Dette er en farce på godt og ondt uden en egentlig handling; blot et tyndt skelet som skal binde de forskellige optrin sammen. Instruktør Dennis Dugan er en veteran i branchen, og har både instrueret og medvirket i denne type film siden 1980'erne. Så han er særdeles genrebevidst og ved derfor, hvilke strenge der skal slås på i disse sammenhænge.

Folk der har svært ved at acceptere deres alder er et yndet tema i amerikanske filmkomedier. Vi har bl.a. set det udfoldet i Old School, 2003 og De vilde svin, 2007. Førstnævnte er klart den bedste af de 3.

På papiret er Drengerøve 2 en meget ringe film, men vi har alle en drengerøv i os, og indimellem har man brug for at lægge hjernen uden for døren og sænke niveauet. For at påskønne den gode kvalitet er man jo nødt til at have kendskab til den dårlige. Har man publikummet, kan den sagtens lånes ud.

Læs hele vurderingen