Musik / rock

Drift code


Anmeldelser (3)


Gaffa [online]

d. 26. feb. 2019

af

af

Finn P. Madsen

d. 26. feb. 2019

"Driftcode er det første livstegn i næsten to årtier fra en musiker, der måske har givet sig selv lidt for god tid på et album, som virker underlig fastlåst og noget fortænkt. Den let jazzede 'Vanishing Heart' åbner fint og nænsomt, mens de sært psykedeliske blues-agtige 'Judgement Train' og 'Light the Light' går for meget i ring. 'Bring Me Joy' og 'The World's In Town' leder tankerne hen på Robert Wyatt i hans mest stille øjeblikke uden helt at fange samme magi. Rigtig spændende bliver Driftcode aldrig. Webb ikke er nogen stor sanger, og det gør sit til, at Driftcode bliver en introvert oplevelse uden de store overraskelser".


Jyllands-posten

d. 9. feb. 2019

af

af

Kasper Schütt-Jensen

d. 9. feb. 2019

"[Rustin' Man 'Drift Code'] Paul Webb - tidligere bassist i svært anbefalelsesværdige Talk Talk - kender også til det der med at holde lange pause. 16 år er der gået siden udgivelsen af albummet 'Out Season' med Portishead-sangeren, Beth Gibbons, og det var altså et album, der står tilbage som et af de allerstærkeste fra 00' erne. Helt så magisk er det ikke denne gang, men Paul Webbs stemningsfulde kompositioner hæver sig over de fleste kollegers aktuelle output".


Politiken

d. 1. mar. 2019

af

af

Kim Skotte

d. 1. mar. 2019

"Talk Talk-bassisten Paul Webb brugte for første gang kunstnernavnet Rustin Man i 2002. Ved den lejlighed lavede han sammen med Beth Gibbons fra Portishead det halvvejs mesterlige album 'Out of Season'. 'Drift Code' er det første kvæk fra Webb siden da ... Selv om Rustin Mans stemmeer lidt kvækkende i ny og næ, bruger han den forbløffende varieret på et lidt snurrigt, gammeldags hulter til bulter-album ... I de opfindsomme arrangementer betjener Webb så mange utraditionelle instrumenter, at man næppe kommer uden om den retro-populære betegnelse prog-rock".