Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Drille Mille


Beskrivelse


Der findes gode, venlige og artige børn. Men ikke Mille! Hun er uartig og driller alle - lige indtil Oskar starter i børnehaven, og hun mærker hvordan det føles at blive drillet. Billedbog om drilleri for 4-6-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. juni 2022

af

af

Line Hoffgaard

d. 17. juni 2022

Der findes gode, venlige og artige børn. Men ikke Mille! Hun er uartig og driller alle - lige indtil Oskar starter i børnehaven, og hun mærker hvordan det føles at blive drillet. Billedbog om drilleri for 4-6-årige.

Da Oskar starter i børnehaven er han mere slem end Drille Mille og ond ved alle. Mille vil gerne være venner med ham, men han er bare ond mod hende. Mille bliver ked af det og føler sig alene. De søde børn får ondt af Mille og siger stop overfor Oskar. Mille ender med at opføre sig pænt og bliver en del af fællesskabet, men Oskar lærer det ikke og flytter til en anden børnehave som ofte før, når han får problemer. Lilli Messina har også udgivet Da olde var dreng.

Historien sætter god opførsel og drillerier på spidsen i en ekspressiv humoristisk tone og billedside. Situationerne udspiller sig på børnenes banehalvdel uden voksnes indblanding. Mille lærer på egen hånd at behandle andre godt, men det formår Oskar ikke og konsekvensen er at sende ham videre i systemet. De bagvedliggende årsager til Oskars opførsel udelades og det kan opfattes som, at der ikke er hjælp at hente hos de voksne for "problembørn" eller uartige børn. Dette vil falde nogen for brystet. Billedsiden er fuld af spræl, postyr og udtryksfulde ansigter, som understøtter hvordan ens opførsel påvirker andre.

En god bog om at opføre sig ordentligt overfor andre kunne være Dumme Donald bygger en mur i børnehaven.



Informationer og udgaver