Musik / rock

Drømmefanger


Anmeldelser (5)


Gaffa [online]

d. 8. maj 2018

af

af

Espen Strunk

d. 8. maj 2018

"Hørt fra et mere moderigtigt perspektiv, end jeg nogensinde har været i stand til at mønstre, vil det til en hver tid være muligt at afskrive Lars Lilholt som noget med fadøl og folkefest i den jyske provins. Hvilket i øvrigt heller ikke vil være forkert. Min egen agtelse for manden har i mange år været for opadgående - og det er da også en hovedperson i fin form, vi møder her på hans nye studiealbum ... Og undervejs få vi nogle fine, eksistentielle betragtninger i et lettilgængeligt sprog ("tør vi ikke sorgen får vi aldrig kærlighed / at tiden løber fra os kan vi intet gøre ved") - og dét kan man vel kalde folkelighed. På den gode måde".


Roots zone

d. 4. maj 2018

af

af

Nils Thorlund

d. 4. maj 2018

"Drømmefanger er overordnet vurderet en fin og ærlig Lars Lilholt-plade, og det må være sådan, det skal være. Så må fornyelsesfetichisterne søge andre steder hen for at opnå tilfredsstillelse".


Politiken

d. 8. juni 2018

af

af

Simon Lund

d. 8. juni 2018

"på Lars Lilholts nye sange sker der da også lidt af hvert. Han går fra reggae-erindringer om Bob Marley på Roskilde Festival til ensomme stunder med kærlighed som sidste værn mod døden, fra magisk nat med sigøjnermusikere til at betragte uligheden vokse for hver togafgang på Københavns Hovedbanegård. Udogmatisk, men traditionsbevidst er Lilholt vendt tilbage til sine folk-rødder med masser af violiner og keltiske viser".


Jyllands-posten

d. 4. maj 2018

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 4. maj 2018

"Lars Lilholt går folkamok med hjælp fra mange musikalske venner. Det svinger. Men det gør kvaliteten også".


Information

d. 12. maj 2018

af

af

Ralf Christensen

d. 12. maj 2018

"På [Lilholts] nye, til tider strålende, album Drømmefanger er han både erfaren og nyfigen, efterårssentimental og forårskåd. Sjov og lyshjertet rock, når han på åbningsnummeret »Første Gang På Roskilde« erindrer, hvordan Bob Marley optrådte, og Gnags siden citerede ham - og han så også gør det i sin sang. Spillende med de folkemusikalske muskler, for eksempel på »Geddens Tænder«. En gungrende keltisk duet med Johnny Madsen, der synger som et væltet lokum. I det hele taget er det ofte usminkede udtryk og de uhøvlede akustiske rum, hvor man næsten kan høre gulvet knirke, Drømmefangers store charme. Folke- og rockmusikken ånder med en hæs patina og nyopladede batterier".