Bøger / skønlitteratur / roman

Drømmemageren


Beskrivelse


Den 26-årige udenrigskorrespondent Johanne tror ikke på det overnaturlige. Alligevel forfølger hun - i selskab med den charmerende Pablo - et spor fra en gammel drømmemager, der bringer hende ud på en hæsblæsende og eventyrlig rejse gennem forskellige universer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. jan. 2016

af

af

Maria Sjøblom

d. 6. jan. 2016

Den 26-årige udenrigskorrespondent, Johanne møder en gammel drømmemager i Bagdad og drager på en hæsblæsende og eventyrlig rejse gennem forskellige universer. For voksne, der kan lide at læse eventyr og fantastiske fortællinger.

Johanne tror ikke på hverken det overnaturlige eller eventyr. Men da hun tilfældigt møder en gammel dame, som viser hende mystiske fotos af eventyrfigurer fra andre verdener, bliver hendes nysgerrighed vakt. Johanne forfølger sporet til Peru, hvor hun møder den charmerende Pablo Ferres. Han kender også til porten til de andre verdener. Men hemmeligheden beskyttes af de skræmmende vogtere og snart er Johanne og Pablo på flugt gennem de mange eventyrverdener. Her blandes de ind i en krig og Johanne har en helt særlig rolle i fredsprocessen.

Hele bogen er skrevet med hovedpersonen som jeg-fortæller, hvilket giver handlingen mindre flow og en ind i mellem stakato spændingskurve. Det er den danske forfatters debut og fortællingen er spændende, men generelt for detaljerig. Forsiden udstråler mystik og høj kvalitet.

Der er mange voksne læsere af fantastiske fortællinger, men den eventyrlige genre ses mest formidlet til børn og unge. Højere kvalitet og måske en rollemodel for denne bog findes i fx Salman Rushdies Harun og eventyrhavet.


Himmelskibet

Nr. 47 (2016)

af

af

Jette S. F. Holst

Nr. 47 (2016)