Spændende roman som bringer immigranternes tilværelse ind under huden på læseren. Velegnet til læsere, der er nysgerrige efter at udvide sin horisont samt læsekredse.
2007. Jende, en immigrant fra Cameroun nu bosat i Harlem, kan dårligt tro sit eget held, da han bliver ansat som chauffør for børsmægleren Clark Edwards, og Clarks kone, Cindy, tilbyder Jendes kone, Neni, et midlertidig job i deres sommerresidens. Endelig kan de få fodfæste i USA og begynde at drømme om en lysere fremtid. De får samtidig første parket til deres arbejdsgiveres glamourøse verden med magt og privilegier, men også deres frygt og usikkerhed, da finanskrisen rammer. De to familiers skæbner er vævet sammen, og begge må træffe svære valg. Forfatteren er fra Cameroun og har boet, studeret og arbejdet i USA i mere end et årti. "Drømmemestrene" er hendes debutroman.
En fængende roman, der giver et indblik i en immigrants liv og tilværelse - hjemveen, drømmene, forventningerne, usikkerheden og fordommene - og hvor langt man skal gå for at få sine drømme opfyldt. Jende drømmer om det gode liv og vil arbejde hårdt for det, og Neni studerer og passer familien. Hun er underlagt sin mands vilje, men går også sine egne veje. Velskrevet historie krydret med pidgin engelsk og hvad formodes er camerounske fraser.
Andre bøger om drømme, håb og identitet i forbindelse med immigration er fx Vi skal have nye navneAmericanah, Americanah og Jakob Ejersbos "Afrika-trilogien"Andre bøger om drømme, håb og identitet i forbindelse med immigration er fx Vi skal have nye navne, og Jakob Ejersbos "Afrika-trilogien".