Bøger / skønlitteratur til børn

Drømmeprinsessen


Beskrivelse


Billedbog. Prinsessen havde aldrig fred. Hun kunne ikke slå en prut uden at det stod i aviserne. Men da kongen, hoffet og pressen også ville kende hendes drømme, fik hun nok.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. nov. 2000

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 1. nov. 2000

Dansk billedbog med et moderne, satirisk eventyr illustreret i en ny, anderledes streg af debutanten Naja Conrad-Hansen. Ringtveds mundrette fortælling om en prinsesse, som bliver forfulgt af pressen, er både humoristisk og alvorlig. Hun kan ikke slå en prut uden at det blæses op på forsiderne, men da både kongen og pressen insisterer på at læse hendes drømme og hidkalder alle slags "eksperter", får hun nok. Prinsessen stikker af, for drømme har man lov at have i fred også for læseren. Det sidste flot eksotiske opslag giver dog et hint om drømmens indhold eller måske rejsens mål? Den levende og ret så aktuelle tekst ledsages af farverige billeder som tegner et eksotisk miljø og en dejlig, brun prinsesse som selvbevidst tager sin skæbne i egen hånd. Ill. er som teksten livlige med karikerede figurer tegnet og malet i en blandingsteknik med klart afgrænsede figurer, mønstre og detaljer kombineret med udflydende eller ruflede farveflader alt efter handling og temperament. Ved første øjekast kan billederne virke en smule stilforvirrede, men de vinder ved nærmere bekendtskab og sætter ekstra kolorit på historien ved at tilføre den et farverigt, eksotisk miljø med små sidehandlinger. En moderne og anderledes prinsessehistorie som kan give stof til eftertanke for de ca. 4-7-årige.


Bibliotekernes vurdering

d. 1. nov. 2000

af

af

Jesper Holtoug (skole)

d. 1. nov. 2000

Der var engang en prinsesse, som absolut intet privatliv havde. Bare hun slog en prut, kom det i avisen, og ikke engang sine drømme, kunne hun have i fred. Da aviserne ikke kunne få at vide, hvad drømmene handlede om måtte de digte, gætte eller spørge eksperter i fup og svindel. Til sidst blev det prinsessen for meget og hun smækkede med døren og forlod kongeriget, så hun kunne have sine drømme i fred. Foruden at ligne en satire over vores eget presseforfulgte kongehus er dette først og fremmest en uhøjtidelig gang underholdning bygget over den gode gamle eventyrskabelon, men med et par underfundige små justeringer. Således er prinsessen og hendes far sorte, mens resten af folket er gennemsnits-lyserøde danskere, og det gamle kongehus er fyldt med moderne bekvemmeligheder, som gameboys, computere og tv. Illustrationerne er en særegen kombination af maleri og markante konturtegninger. Figurerne er skæve typer - lidt groteske og temmelig skøre. Stilen i både tekst og billeder er balladeagtig, skæg og forvreden. Men der er en kerne af alvor i fjollerierne, og selv børn i 4-5 årsalderen vil forstå, hvorfor prinsessen får for meget af den sensationshungrende offentlighed.


Jyllands-posten

d. 14. dec. 2000

af

af

Mogens Jepsen

d. 14. dec. 2000


Kristeligt dagblad

d. 1. mar. 2001

af

af

Birgitte Larsen

d. 1. mar. 2001


Berlingske tidende

d. 2. dec. 2000

af

af

Eva Glistrup

d. 2. dec. 2000