Høegs seneste bog betegner et niveaumæssigt tilbageskridt i forhold til de forrige par stykker, og navnlig set på baggrund af den glimrende Terror for åben skærm, 1981. Drømmerejsen er enkonventionel historie om et lille rejseselskab, der viser sig, ingenlunde at være tilfældigt sammensat, idet alle deltagerne, NÆSTEN alle, er indblandet i en gigantisk narkotikasag, der kulminererunder »Happy Tour«s Sorrento-rejse. Persongalleriet er typer mere end personer, de bliver aldrig rigtig levende, og man savner fælt Høegs vellykkede italienske politi-fabeldyr Bergamasco. Mordet ihistorien er en hændelse på et sidespor, og der er næppe den læser, der ikke straks har gættet, at plottets indlysende mandlige hovedperson vil hoppe op af æsken, ikke som trolden, men som detdanske politis nye lys inden for narkotikahandel-bekæmpelsen. Drømmerejsen er en skuffelse, men et plus ved den er det morsomme indtryk, man får af et mindre, lurvet rejsebureau og samme lokaltudstationerede, fatalistiskedansker. Man kan overveje at revidere eksemplartals-ansættel-sen. Typografi og læsbarhed, som oftest hos Erichsen er upåklagelige.