Drømmende digtsamling om menneskelige relationer, verdens tilstand og træers erindringer. For læsere af lyrik om naturen, tiden og livet i verden.
Prosadigtsamling i ni dele, der undersøger temaer som erindring, tiden, verdens tilstand, naturens tilstand, tabuer og magt. Træer og livet i deres skygge er omdrejningspunktet i undersøgelsen. I digtsamlingen optræder blandt andre drømmetræet, Ask Yggdrasil, blødende træer og aspen, man ikke kan fælde. I et af digtene lyder det: "Træet er mit blik på verden, min verden / min vej gennem livet, et antal minutter / og glemte bevægelser...". Jakob Brønnum har et omfattende forfatter C.V. Hans seneste digtsamling Virkeligheden 2.0 : digte udkom i 2019.
Fin og drømmende digtsamling med mange tanker og lag, der giver anledning til eftertanke og genlæsninger.
I Krystalskoven : digte af Pia Tafdrup er træer også gennemgående og med til at åbne et rum for erindring og refleksion over livet og verdens tilstand.