Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Drone


Beskrivelse


Sirius på 15 år er dårlig til at være ude blandt andre, men han har en drone. Dronen er hans øje. Sirius ser ting, som andre ikke ser. Folk gør onde ting. Letlæst fra 13 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. mar. 2022

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 4. mar. 2022

Sirius på 15 år er dårlig til at være ude blandt andre, men han har en drone. Dronen er hans øje. Sirius ser ting, som andre ikke ser. Folk gør onde ting. Letlæst fra 13 år.

Sirius' mor mener, han bør gå ud i livet og ikke gemme sig for verden. Men Sirius er mest tryg hjemme, hvor han gamer, har mange venner fra hele verden og slet ikke er genert, hæmmet og akavet. Sirius har en drone, som han flyver med hen over naboernes grunde. I nr. 8 opdager han, at Peter slår hunden King. Sirius fjerner King, selvom han godt ved, det er ulovligt. Sirius holder øje med et ældre ægtepar, og han opdager, at en pige i nr. 4 graver noget ned i haven, når det er mørkt. Dronen kan ikke give ham svaret, så han må selv gå ud og finde ud af det. Men pigen opdager Sirius i haven. Bogen hører til serien #ungletlæst og har lix 6. Omslaget viser en ensom gamerdreng, samt en drone han iagttager flyve rundt og udspionere. Bogen har ingen illustrationer. Det nævnes ikke, at det er ulovligt at udspionere med droner.

Med en jeg-fortæller kommer læseren tæt på drengens indre konflikter, hans angst for at være fysisk blandt andre og hans manglende mod i livet. At han anvender sin drone som sit øje, får ham til at tage affære overfor andre. Han opdager, at et ældre par måske behøver hjælp, og han får kontakt med en lidt underlig pige, der også har sit at slås med.

Læs også Kylling fra samme serie.