Værkets forfatter B.S. Ingemann (1789-1862) kendes i dag hovedsagelig på grund af sine morgen- og aftensange men også sine historiske romaner, der udspiller sig i Danmarks middelalder, f.eks. Erik Menveds Barndom,1828. Men han skrev også på vers. Nærværende rimværk er et heltedigt om den gryende skandinavisme, Kalmarunionens tilblivelse i 1397 (600 år siden), Nordens samling, Dronning Margrethe og hendes hjælpere. Forfatteren sagde på et tidspunkt selv om værket: "...jeg haaber vore skandinaviske Aandsfrænder i Sverige og Norge med Venlighed ville erkjende det Sindelag og den fælles nordiske Folkeaands-Idé,.." Bogen genudgives af såvel historiske som kunstneriske grunde og indeholder ud over selve teksten bl.a. afsnit om Kalmarunionen, værkgennemgang og noter og forklaringer. Ingemann fik i lighed med den skotske forfatter, Walter Scott betydning som folkeligdigter, og hos ham kunne man gennem generationer alt efter overbevisning hente historiske illusioner eller fakta. I dag læses han ikke så meget som tilforn, og ikke alle litteraturhistorier regner nærværende værk for betydningsfuldt.