Druknehuset

Fra Seersken i 1986 til Dagmar i 2007 har Maria Helleberg skrevet en lang række populære historiske romaner. Denne, der udspiller sig i starten af 1800-tallet, føjer sig smukt til forfatterskabet og vil kunne anvendes til læsere af Helleberg specifikt og gedigne historiske romaner generelt.

Hellebergs force er en grundighed og research, der ikke trækker handlingen ned i tempo eller bliver opremsende. I Druknehuset befinder vi os i København 1807, Den danske Guldalder. Her er guld i palæet i Norgesgade (Bredgade) hos finansminister Ernst Schimmelmann, der kæmper med diplomatiske forhandlinger og problemer med både englændere og slaver på De Vestindiske øer. Mindre guld er der hos den norske politimand Evensen, der sættes ind i opklaringen af det mord, der er placeret som et drivvådt lig på Schimmelmanns dørtrin. På forsiden ses en afrikaner med europæisk hårpisk og rød jakke eftertænksomt ud på læseren og afspejler den forankring, som Danmark havde i slavehandel og sukkerrørsplantager på dette tidspunkt. En forankring, der smuldrede, mens Norge blev afstået og riget gik bankerot.

Der findes faglittertur om både Ernst Schimmelmann og guldalderen i Danmark, men det er ikke behandlet samlet i romanform før.

En ny roman af en forfatter, der skriver glimrende og meget læste historiske romaner. Denne gang om 1807, hvor Danmarks dominans formindskes, mens englænderne stævner mod hovedstaden og alting smuldrer omkring finansminister Ernst Schimmelmann. Bred anvendelighed på forfatternavn og genre.

Læs hele vurderingen

Der er saft og kraft i Maria Hellebergs veloplagte (kriminal)roman fra afslutningen på guldalderen og et Danmark i opløsning omkring 1807. Maria Helleberg indleder sin historiske roman med et citat f...

Læs anmeldelse