d. 23. feb. 2017
af
af
Kate Hutchinson
d. 23. feb. 2017
"Now that sun-squelched jazz is having a mainstream moment - thanks in part to Kendrick Lamar's To Pimp a Butterfly - Flying Lotus's cosmic sidekick sets out his stall in vivid high-definition. Thundercat's 23-track third album, Drunk, takes you down a rabbit hole and turfs you out in his lopsided wonderland of funk, soul, hip-hop and soft rock, with guest characters including Lamar, Pharrell, saxophonist Kamasi Washington and Wiz Khalifa. It's an eccentric, surreal and oddly hypnotic listen".
d. 27. feb. 2017
af
af
Marcus J. Moore
d. 27. feb. 2017
"The third album from bassist/songwriter Thundercat is whimsical and somber, funny and meaningful, sometimes all at once. Drunk's oddball soul confronts the challenge of just trying to live life" - Best New Music.
d. 3. mar. 2017
af
af
Simon Lund
d. 3. mar. 2017
"Genrerne flyver (...) lystigt til alle sider, når Tordenkat alias Stephen Bruner trutter i overflødighedshornet på sit 4. album, 'Drunk', og har den kulsorte Wiz Khalifa såvel som den kridhvide Doobiebror Michael McDonald blandt gæsterne. 'Drunk' er alle krumspring til trods en afslappet kattepotejam mellem funk, r&b og hiphop. Det er fra vestkysten, musikkens guldkorn spredes med løs hånd og sans for skitsens skønhed og charme".
d. 22. mar. 2017
af
af
Peter Schollert
d. 22. mar. 2017
"[Thundercat har] tidligere prøvet lykken solo, men med "Drunk" er det, som om han for alvor tør række klør fem ud til folket. På den jazzede "Uh Uh" er han på blærerøvsagtig vis lynhurtig på de tykke basstrenge." A Fan's Mail" miaver han sig igennem, så man ikke kan undgå at gø af grin, mens han synger med fin lys stemme på "Bus In These Streets", der peger tilbage til jazzrockende Steely Dan i 1970'erne, der musikalsk set må være Thundercats yndlingsårti. Han er på bedste vis optaget af at fremmane dette på mange måder vellykkede musikårtis fyldige, varmblodige vellyd ... [Kendrick Lamar] gør "Walk On By" til et af højdepunkterne på et album, hvor Thundercat er til fis og ballade i bestræbelserne på at beskrive en branderts for- og bagside. Der er festen, men også nedturen, og tømmermændene opstår ikke kun på grund af for meget sprut, men skyldes også en frustration over verdens gang".
d. 24. feb. 2017
af
af
Emil Eggert Scherrebeck
d. 24. feb. 2017
"Et moderne afrofuturistisk mesterværk: "Drunk" forener en musikhistorisk bevidsthed med en stærk fornemmelse for, hvad der rører sig lige nu. Den smider en god del afrofuturisme ind i mixet og forestiller sig nye fremtider, hvor man som sort person ikke skal frygte for overgreb fra politiet (en frygt, som i øvrigt bliver beskrevet på mange nyere værker af sorte kunstnere). Den kombinerer en ret outreret musikalsk og lyrisk humor med den dybeste alvor. Og selv om Thundercat skruer helt op for den musikalske eklekticisme, har "Drunk" en nærmest guddommelig sammenhængskraft ... [Lyrikkens fremtids-]scenarier udfoldes i musikken, som er sjældent rig på forestillingskraft. Det sker når Thundercat forbinder fusionsjazz (især i forlængelse af Herbie Hancocks legendariske plader Sextant og Headhunters, måske også Miles Davis' On The Corner) med yacht rock, soul, hiphop, musikalsk blaxploitation og en masse flere traditioner og samler det ved hjælp af bindemidler fra en anden verden,somhan skyder ud igennem sin bas, der agerer laserpistol og musikalsk svejseapparat".
