Musik / hip hop

DS2


Indhold

Seneste udgave,

Thought It Was a Drought

I Serve the Base

Where Ya At

Groupies

Lil One

Stick Talk

Freak Hoe

Rotation

Slave Master

Blow a Bag

Colossal

Rich $ex

Blood On the Money


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. sep. 2015

af

af

Thomas Tiedje

d. 20. sep. 2015

Sidste år debuterede Atlanta-rapperen Future med et af de bedste og mest personlige mainstream hip hop-albums i 2014. Med på albummet var blandt andre Drake og Pharrell, men hvis man tror det var signalet til en mere <i>happy</i> opfølger tager man fejl, for "DS2" er et mørkt, misantropisk og nihilistisk rap-album. Måske er det den udeblevne succes fra debuten eller bruddet med r&b-stjernen Ciara, der har spoleret Futures gode humør - eller som han selv siger på albummet: <i>"Tried to make me a pop star, and they made a monster".</i> Produktion er underspillet og monoton, og generelt lyder det som om Future gennemlever den værste periode i sit liv - på det bedste tidspunkt i sit liv, rent materielt. I Futures øjne er et liv med penge, som så mange andre rappere glorificerer, ikke ensbetydende med lykke, og det skiller ham ud fra mængden.


Pitchfork

d. 22. juli 2015

af

af

Meaghan Garvey

d. 22. juli 2015

"There is no room for misinterpretation: Future does not want to be your role model. This is music for nihilists, for the reckless, for those who embrace darkness because they don't see another option".


AllMusic

2015

af

af

David Jeffries

2015

"With the release of the album DS2 - Dirty Sprite 2, named after his hit mixtape -- he becomes a hip-hop version of Lee "Scratch" Perry, a strange and yet in command figure standing at the center of a slick, inventive swirl of music".


Information

d. 14. aug. 2015

af

af

Lasse Posborg Michelsen

d. 14. aug. 2015

"Futures flow er langsomt, ensformigt, uden mærkbar desperation ... Tonalt bølger fraserne, men ender som oftest med et ryk op på sidste stavelse. Musikalsk gør det Dirty Sprite 2 mindre spændende at lytte til, men samtidig er det ensformigheden, der får elendigheden til at virke overbevisende ... Tilsvarende er produktionen ikke overraskende både kølig og mørk, alt andet end californisk. Future tilhører den hyldede hip hop-scene i Atlanta, der tæller folk som Ludacris, T. I. og 2 Chainz. Stemningen på Dirty Sprite 2 kan både høres som fastlåst og konsistent - det må være op til den enkelte at afgøre, om de værdsætter det".