Katrine har den mest øretæveindbydende lillebror, Mads. Han får uhæmmet lov til at ødelægge alt for hende. Uanset hvad han laver, forsvarer den lige så øretæveindbydende mor ham med, at han joer så lille. Når han har væltet og smidt rundt med ting og sager, er han for lille til at rydde op. Det kan Katrine gøre, for hun er jo en stor pige. En nat beslutter Katrine sig til i trods attilbringe natten i havehuset, men det bliver for uhyggeligt, så hun flygter tilbage til mor og far, for der er alligevel rarest. Hun er flov over sin ubegrundede frygt, men far redder hende med derigtige ord. God og stor typografi, sjovt omslagsbillede og en del s/h-illustrationer. Sproget kan virke lidt tungt og historien lidt søgt - i hvert fald ikke godt nok gennemført, - men måske serde yngste selvlæsere lidt anderledes på dette. Nogle vil i hvert fald kunne nikke genkendende til dele af problematikken.