Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Du er noget særligt : historier der virker


Beskrivelse


Historier egnet som mentaltræning til at styrke selvværd og selvtillid hos børn - i to forskellige versioner, den ene beregnet til at høre om dagen og den anden til om aftenen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. sep. 2016

af

af

Stine Veisegaard

d. 1. sep. 2016

Serien, "Du er god nok", er historier til mentaltræning for at styrke børns selvværd og selvtillid. Historierne er i to versioner, en til at høre om dagen og en til at høre om aftenen. Oplæsning for børn i alderen 3-12 år.

Carsten Sommerskov står bag fire nye bøger i serien " Historier der virker". Bøgerne, "Du er god nok" og "Du er noget helt specielt", henvender sig til børn i alderen 3-7 år. "Du er noget helt særligt" og "Du kan", henvender sig til børn i alderen 8-12 år. Alle historierne har tidligere været udgivet som lydbøger med baggrundsmusik. Nu foreligger de som bøger, hvor teksten er identisk med den indtalte tekst. Derfor er ordlyden i talesprog og ikke grammatisk korrekt. De er skrevet med stor klar sort skrift og er uden illustrationer. Hver bog indledes med afsnit til forældrene og oplæseren, hvor der gives gode råd.

Historierne er velskrevede og giver en afslappende og fin oplevelse. Målet er mentaltræning igennem gentagelser, hvor barnet roses igen og igen. Der er ingen illustrationer undervejs, men det betyder intet, da det er barnet selv, der skal skabe de indre fantasibilleder. På de medfølgende cd'er er det Carsten Sommerskovs egen behagelige stemme, man hører.

Kan sammenlignes med forfatterens andre udgivelser om mentraltræning til børn, fx Du er fantastisk.